Intet Juventus eller Inter-skifte: Modric vil forlænge med Real Madrid
Foto: Getty Images
La Liga

Intet Juventus eller Inter-skifte: Modric vil forlænge med Real Madrid

Luka Modric har efter sigende besluttet sig for at forlænge sin kontrakt hos Real Madrid til trods for interesse fra klubber som Inter og Juventus.

I sommers blev der meldt om stor interesse i kroatiske Luka Modric fra italienske Inter, mens en anden Serie A-gigant, Juventus, også har været nævnt. 

Som bekendt endte 2018's Ballon d'Or-vinder med at blive hos Real Madrid - men det har ikke betydet, at rygterne er blevet væk. 

For at lægge låg på rygterne har Modric dog nu bestemt sig for, at han vil forlænge sin kontrakt med kongeklubben. 

Det melder den spanske avis, AS. 

Kontrakten ville, foruden en lønforhøjelse, også betyde, at Modric er bundet til Santiago Bernabeu indtil sommeren 2022.

Hans nuværende kontrakt løber lige nu indtil sommeren 2020.