Video : Tipsbladet
La Liga

Jovic: Håber jeg kan indfri forventningerne

Den 21-årige serber glæder sig over skiftet til Real Madrid, og nu vil han arbejde hårdt for at slå til.

Real Madrid hentede tidligere på måneden den 21-årige serbiske angriber Luka Jovic i Eintracht Frankfurt, hvor det blev til 25 mål i 43 kampe. Jovic er glad for skiftet og ser frem til udfordringerne i den spanske storklub.

- Jeg er meget glad for at her i den største klub i verden, og jeg håber, at jeg indfri forventningerne. Jeg har været en Real Madrid-fan, siden jeg var barn, fordi de er verdens største klub, siger han til offentliggørelsen på Santiago Bernabeu onsdag.

I Frankfurt har Jovic primært spillet som enlig angriber, men i nogle kampe har han haft en makker, ligesom han indimellem har lagt på kanten, som han gør på det serbiske landshold. Selv er han klar på at yde sit maksimale, uanset hvor Zinedine Zidane placerer ham.

- For mig er det ikke så vigtigt, hvor jeg spiller. Det, der er vigtigt, er, at jeg giver mig 100 procent for Real Madrid-fansene, siger Jovic.

Han forklarer videre at på trods af interesse fra Barcelona og Bayern München, var Real Madrid den eneste destination, han ville til, da de bød sig til.

Over sommeren skal Luka Jovic repræsentere det serbiske U21-landshold ved EM, hvor Serbien er i pulje med Danmark, Tyskland og Østrig.