Video : Tipsbladet
La Liga

Kaos i Barcelona: Seks bestyrelsesmedlemmer trækker sig

Seks medlemmer af bestyrelsen i FC Barcelona trækker sig i protest mod klubpræsidenten.

Der er problemer i ledelsen hos FC Barcelona.

Torsdag aften trak hele seks af klubbens bestyrelsesmedlemmer sig fra deres poster som følge af uenigheder med klubpræsident Josep Maria Bartomeu. Sådan skriver engelske Standard og spanske Marca.

Læs også:Fredagens rygtebørs: City og Barca overvejer byttehandel

De seks bestyrelsesmedlemmer er de to videpræsidenter Enrique Tombas og Emili Rousand, samt Silvio Elias, Maria Teixidor, Josep Pont og Jordi Clasamiglia, og de meddelte deres beslutning i et et brev.

Heri skriver de, at de er utilfredse med måden, klubben bliver styret på, og især at Barcelona tidligere har hyret et firma til at beskytte Bartomeu og kritisere prominente spillere som Lionel Messi

Læs også:Ingen lønnedgang i AGF endnu: Det er ikke aktuelt lige nu

- Vi er nået dette punkt, da vi ikke ser en anden vej på grund af måden, klubben bliver ledt på forud for fremtidens store udfordringer og især dem, som kommer efter coronavirus-pandemien.

- Vi vil også udtrykke vores skuffelse over den uheldige episode med de sociale medier, der er kendt som 'Barcagate', som vi hørte om via pressen, skriver de blandt andet.

Tidligere på ugen forlød det, at Josep Maria Bartomeu havde bedt blandt andre Emili Rousand om at forlade sin post. 

Læs også:Så lidt bruger SL-klubberne egenudviklede spillere: Det er skuffende

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Tottenham med stort bud på forsvarsspiller

Læs også:Barcelona-legende: Messi skifter måske til Kina eller MLS