Den tyske midtbanespiller Sami Khedira kan se frem til mindst seks måneder på sidelinjen, efter han rev sit ledbånd over i højre knæ. Tyskeren, der fik skaden i fredagens testkamp for Tyskland mod Italien, er derfor tvivlsom til VM, og Real Madrid må undvære Khedira i mange måneder.
Søndag gennemgik Sami Khedira så operation i sit knæ, og den var en succes, meddeler Real Madrid på klubbens hjemmeside.
- Real Madrid-spiller Sami Khedira har gennemgået en succefuld operation i højre knæ. Operationen foregik i Augsburgs Hessingpark-klinik og blev udført af Dr. Ulrich Boenisch under tilsyn af Real Madrids læger Jesus Olmo og Francisco Morate. Spilleren bliver i Augsburg de næste tre uger og skal følge en genoptræningsplan for at sikre, at det skadet ledbånd heler, skriver klubben.
Sami Khedira skiftede i 2010 fra Stuttgart til Real Madrid .