La Liga opfatter ny europæisk turnering som en trussel mod sporten
Foto: Getty Images
La Liga

La Liga opfatter ny europæisk turnering som en trussel mod sporten

Den spanske liga mener, at indførelsen af en tredje europæisk klubturnering kan bringe sporten i fare.

For nylig blev en tredje europæisk klubturnering annonceret af UEFA. Den skal indeholde 32 hold og være niveauet under Champions League og Europa League, men ifølge La Liga kan en sådan turnering være en trussel mod europæisk fodbold.

- Den konkurrencemæssige balance i de nationale ligaer og forholdet mellem nationale ligaer og europæiske klubturneringer er blevet ignoreret. UEFA kan ikke træffe disse beslutninger uden at forholde sig til de liga, der berøres af det, skriver La Liga i en pressemeddelelse.

La Liga mener, at det kan få negative økonomiske konsekvenser for klubberne, at der nu skal tages stilling til endnu en turnering, da det blandt andet kan være svært at sælge TV-rettighederne.

Den nye europæiske klubturnering, som endnu ikke er navngivet, skal efter planen begynde fra sæsonen 2021/2021. Den vil betyde, at mange flere hold får mulighed for at spille europæiske kampe.