Liverpool udlejer spanier
Illustration
La Liga

Liverpool udlejer spanier

Liverpools talentfulde spanier Suso skifter til Almeria i den spanske Primera Division på en et-årig lejeaftale. 

Liverpool har i dette transfervindue forstærket offensiven med spanierne Iago Aspas og Luis Alberto. Tilgangen af de to tidligere La Liga-spillere betyder dog, at Liverpool må sende en af klubbens egne den anden vej. 

Det 19-årige offensive talent Suso er blevet udlejet til Almeria, der netop er rykket op i La Liga, for hele den kommende sæson. I stedet for at lade Suso sidde på bænken bag sine landsmænd har Premier League-klubben vurderet, at han vil få mere ud af en sæson på banen i Almeria. 

Suso skiftede til Liverpool fra Cadiz i 2010 og spillede 20 kampe i sidste sæson for Brendan Rodgers mandskab.