Video : Tipsbladet
La Liga

Lopetegui lægger sag an: Vil have trecifret millionbeløb af Real Madrid

Det ser ud til, at alting vælter om ørerne på Real Madrid for tiden. Efter exit fra både Champions League og Copa del Rey, ligesom afstanden op til Barcelona nu er på 12 point, så kan en retssag også ramme klubben.

Her er det den tidligere Real Madrid-chefræner Julen Lopetegui, der har planer om at lægge sag an mod klubben i forbindelse med hans fyring tidligere på sæsonen.

Det melder det spanske radioprogram El Transistor, som sendes på Onda Cero.

De kan fortælle, at Lopetegui har et krav om at få udbetalt hele den løn, som han havde udsigt til i den tre-årige kontrakt, han havde med klubben. Det drejer sig eftersigende om et beløb på 210 millioner kroner.

Lopetegui nåede kun at være træner i Real Madrid i ganske få måneder, og han har udtalt, at han ikke har noget imod klubben, men at han dog heller ikke har talt med Real Madrid-præsident Florentino Perez om fyringen.

Inden Julen Lopetegui blev cheftræner var han landstræner for Spanien, og han måtte forlade dét job lige inden VM.