Marca: Real vil beholde Morata
Foto: Polfoto
La Liga

Marca: Real vil beholde Morata

Spanske Marca mener at vide, at Real Madrid har afvist et bud på 450 millioner for Alvaro Morata, fordi man vil beholde angriberen i næste sæson

Real Madrid har aktiveret sin tilbagekøbsklausul og hentet 23-årige Alvaro Morata tilbage til den spanske hovedstad, efter man ellers havde solgt ham til Juventus, hvor den alsidige angriber havde stor succes.

Siden er der spekuleret ivrigt i, om Champions League-vinderne har hentet den spanske EM-topscorer tilbage, fordi man også vil beholde ham, eller fordi man ønsker at tjene penge på at sende ham videre.

Nu tyder noget på det første. Spanske Marca med hovedsæde i hovedstaden skriver således, Real Madrid skulle have afvist et bud fra Chelsea på 450 millioner kroner, fordi man ønsker, Morata skal være til rådighed i den nye sæson.