Video : Tipsbladet
La Liga

Mareridt for FC Barcelona: Supertalentet kan være ude i langt tid

På trods af storsejren på 5-2 over Real Betis lørdag eftermiddag, så er der dårlige nyheder fra Barcelona-lejren.

FC Barcelona er kommet skævt fra land i denne sæson, men et af de få lyspunkter har været Ansu Fati.

Den 18-årige spanier har etableret sig som stamspiller og har lavet fire mål i syv ligakampe.

Han startede endda i lørdagens La Liga-kamp mod Betis, som Barça vandt med 5-2. Men trods sejren er der skår i glæden, da Fati måtte udgå med en skade i pausen.

Efter kampen kom den triste bedsked, at der er tale om en alvorlig skade.

Læs også:Det er en joke: Solskjær tordner mod Premier League

Læs også:Chelsea spiller sig i top tre med pligt-sejr på Stamford Bridge

- Test har vist, at Ansu Fati er ramt af en meniskskade i venstre knæ. De kommende dage vil vise, hvilken tyoe behandling, han skal have, skriver FC Barcelona på Twitter.

I kampen  mod Betis var Fati en af dem, der havde henvist Lionel Messi til bænken fra kampens start. Men den argentinske stjerne erstattede ham i pausen, og han var i den grad manden bag sejren med to mål.

- Det var planen, at Messi skulle starte kampen på bænken. Han havde lidt problemer efter Champions League-kampen mod Zenit. En spiller af Messis kaliber, skal naturligvis spille fra start, når han er 100 procent. Jeg har aldrig tvivlet på ham, sagde Koeman efter kampen.

Læs også:Bænket Messi gjorde forskellen i Barcelonas storsejr

Læs også:Yussuf Poulsen og Leipzig spiller sig midlertidigt på førstepladsen

Læs også:Superliga-boss: Vi har ikke et problem med en privat piratliga