Video : Tipsbladet
La Liga

Martin Braithwaites angrebsmakker meldes på vej til Sevilla

Martin Braithwaites angrebsmakker Youssef En-Nesyri er på vej til Sevilla, skriver spansk avis.

Martin Braithwaite har vist storform for Leganes i La Liga i denne sæson, hvor han har scoret i sine tre seneste kampe og i alt står noteret for seks mål, men han er ikke den eneste Leganes-angriber, der imponerer.

Angrebsmakkeren Youssef En-Nesyri har ligeledes været stærkt spillende med fire mål op to oplæg siden starten af november. Og de præstationer kaster nu et lukrativt skifte af sig, forlyder det.

Læs også:Dårligt nyt for europæiske klubber: AFCON rykkes tilbage til vinter

22-årige Youssef En-Nesyri er efter sigende på vej til storklubben Sevilla, der har valgt at betale hans frikøbsklausul på knap 150 millioner kroner. Den marokkanske angriber skal angiveligt rejse til Sevilla torsdag, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek og skrive under på en lang kontrakt.

Det skriver den spanske avis AS.

Læs også:Officielt: Napoli køber Lobotka - millioner på vej til FC Nordsjælland

Det er et skifte fra bunden af La Liga til toppen af den spanske række. Leganes er aktuelt nummer 19 ud af 20 i La Liga, mens Sevilla er på en flot fjerdeplads.

Youssef En-Nesyri, 22 år, har også tidligere været et emne i Premier League-klubben Brighton & Hove Albion. Han har spillet hele sin seniorkarriere i Spanien – først hos Malaga og siden sommeren 2018 hos Leganes.

Læs også:Barca-præsident forklarer fyring: Brug for et nyt boost

Læs også:SønderjyskE om testspiller: Ville normalt ikke være i nærheden af ham