Medie: Barcelona nærmer sig Ajax-komet
Foto: Getty Images
La Liga

Medie: Barcelona nærmer sig Ajax-komet

Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at Mathijs De Ligt meget vel kan havne i FC Barcelona. Spilleren afventer et formelt bud fra de spanske mestre.

Ajax-spilleren Mathijs De Ligt er et af de varmeste navne i international fodbold, og den 19-årige forsvarsspiller har tiltrukket sig interesse fra de fleste europæiske storklubber. Nu ser ser det imidlertid ud til, at De Ligt nærmer sig et skifte til FC Barcelona. 

Det spanske medie Mundo Deportivo skriver således, at Mathias De Ligt gerne vil skifte til Barcelona, og da interessen er gensidig, skal en kontrakt "blot" falde på plads. ifølge det spanske medie afventer De Ligt et formelt kontrakttilbud fra FC Barcelona, der forventes at skulle betale Ajax omkring 75 millioner euro plus 11 millioner euro i forskellige klausuler.

Mathijs De Ligt vandt  i 2018 den prestigefyldte Golden Boy-pris, som gives til den mest talentfulde spiller i verden, og han har gennem længere tid været en profil på det spændende Ajax-mandskab, der møder Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne. 

Hvis Mathijs De Ligt ender med at skrive kontrakt med FC Barcelona, kommer han til at fortsætte karrieren samme sted som sin nuværende Ajax-kollega Frankie De Jong, der allerede har skrevet kontrakt med de spanske mestre fra den kommende sæson.