Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Eriksen kan blive dyreste dansker nogensinde

Såfremt Barcelona ikke får landet en handel med Philippe Coutinho, skulle dyre Christian Eriksen stå som den næste i rækken.

Efter salget af Neymar har Barcelona forsøgt at finde nye, offensive kræfter til storklubben. Alle tre forsøg på at hente Philippe Coutinho fra Liverpool er afvist, og derfor har Barcelona nu taget temperaturen af en potentiel Eriksen-handel.

Det skriver The Independent.

Tottenham menes dog at kræve i omegnen af 824 millioner kroner for den danske landsholdsprofil, og det er omtrent 79 millioner kroner mere, end hvad det seneste bud på Coutinho har lydt.

Vælger Christian Eriksen at skrive under på sådan et skifte, vil han således bliver den dyreste, danske spiller i historien. Hidtil er Pierre Emil Højbjerg rekordholderen med sit skifte på 110 millioner til Southampton.

Ifølge The Independent er Barcelona særligt interesseret i Tottenham-danskeren efter Liverpools følgende kommentarer på Coutinho-sagen:

- Vi vil gerne gøre det helt klart, hvor klubben står i forhold til en transfer af Philippe Coutinho: Klubbens definitive beslutning er, at ingen bud på Philippe vil blive overvejet, og at han er i Liverpool FC, når transfervinduet lukker, skriver Liverpool-ejer, Fenway Sports Group, på klubbens hjemmeside.

I september skrev Christian Eriksen under på en ny fire-årig kontrakt hos Tottenham.