Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: PSG vil snuppe Barcas sportsdirektør

Paris Saint-Germain vil angiveligt hente FC Barcelonas sportsdirektør.

Paris Saint-Germain havde i januar et skuffende transfervindue, hvor den eneste tilgang til førsteholdet var Leandro Paredes, og de formåede ikke at hente forstærkninger til forsvaret eller angrebet.

Af den grund forlyder det, at sportsdirektør Antero Henrique er på vej ud af klubben, og han kan være fortid allerede til sommer.

Og nu forlyder det også, at Paris Saint-Germain allerede har udset sig den ideelle afløser på posten.

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo skulle Paris Saint-Germain især være interesseret i at tilknytte Eric Abidal, der er sportsdirektør i FC Barcelona.

Som sportsdirektør i Barcelona har Abidal været med til at hente Ajax-talentet Frenkie de Jong for næsen af Paris Saint-Germain, mens de to klubber har været i direkte forhandlinger om Adrien Rabiot i januar. I disse forhandlinger har Abidal altså imponeret Paris’ klubpræsident, Nasser Al Khelaïfi.

Mundo Deportivo skriver dog samtidig, at Abidal ikke har intentioner om at forlade Barcelona i øjeblikket. Paris Saint-Germain skal altså forsøge at overtale ham eller lede efter en ny sportsdirektør andetsteds.  

Abidal har været sportsdirektør i FC Barcelona siden sommeren 2018.