Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Zenit enig med Barcelona-brasilianer

Malcom er angiveligt på vej væk fra FC Barcelona efter blot én sæson i den spanske storklub.

Malcom kom til FC Barcelona fra Girondins Bordeaux sidste sommer, men den brasilianske offensivspillers første sæson var langt fra en succes, og nu kan han også allerede være på vej videre.

Barcelona er således i forhandlinger med Zenit St. Petersburg om et salg af Malcom. Det skriver russiskeChampionat ifølge spanske Sport.

De to klubber er imidlertid ikke helt enige om prisen, og Zenit skulle være villige til at betale 260 millioner kroner, mens Barcelona kræver op mod 340 millioner kroner. Derfor skulle Zenits sportsdirektør, Javier Ribalta, befinde sig i Spanien for at forhandle de sidste detaljer på plads.

Til gengæld skulle Malcom selv være enig med Zenit om en femårig aftale, der vil sikre ham en årsløn på 45 millioner kroner.

I sin første – og måske sidste – sæson i FC Barcelona spillede Malcom 24 kampe med fire mål til følge. I langt de fleste kampe startede han imidlertid på bænken.