Video : Tipsbladet
La Liga

Messi før Classico: En sejr giver et vigtigt forspring

FC Barcelona har været stærke i La Liga denne sæson, hvor de er ubesejret, mens det har været svært for Real Madrid at følge med.

El Clasico bliver en meget vigtigt kamp for Real Madrid, som skal undgå at tabe terræn i kampen om det spanske mesterskab.

For FC Barcelonas helt store stjerne, Leo Messi, vil det give lidt ekstra ro, hvis de kan formåe at hægte rivalerne af inden jul.

- En sejr giver et vigtigt forspring, siger Leo Messi ifølge Marca.

Dagen før jul tager Real Madrid i mod Barcelona på Santiago Bernabeu. El Clasico-mødet bliver ekstremt vigtigt, hvis Real Madrid ikke skal hægtes af konkurrenterne i toppen af tabellen.

For Messi og holdkammeraterne er det samtidig en mulighed for at udbygge forspringet og få lidt ro på i juleferien.

- Der vil stadig være mange kampe tilbage, men det ville være dejligt at afslutte året med en sejr og derefter fejre en god jul, fortsætter den lille argentiner.

Barcelona er stadig ubesejret i La Liga med 13 sejre og 3 sejre. Før mødet er Barcelona elleve point foran, men Real Madrid har en kamp i baghånden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.