Video : Tipsbladet
La Liga

Messi køber luksusfly til 112 millioner kroner

Lionel Messi har fået fingrene i et fly, så han nemt kan komme til og fra hjemlandet.

Lionel Messi er blandt de fodboldspillere, som tjener allerflest penge, og når millionerne ruller ind på kontoen, så skulle man også tro, at de går til andet end sund kost og lommepenge til børnene.

Nu viser det sig tilmed, at de også går til vild luksus. Det argentinske medie Doble Amarilla har Messi nu investeret i et privatfly til en pris af 112 millioner kroner, som skal bruges til at fragte ham og familien mellem Europa og Sydamerika.

Flyet har 16 sæder og to toiletter, hvoraf den ene er med bad, ligesom man også finder to køkkener ombord på flyet.

Hvis man skulle være i tvivl om, at det er Messis fly, så skal man bare kigge på vingerne, der begge har fået et 10-tal malet på, ligesom navnene på hans familie (Leo, Antonella, Thiagi Ciro og Mateo) er blevet skrevet ind på trinene op til indgangen.

Ifølge førnævnte medie er flyet ankommet til lufthavnen i Buenos Aires fredag.