Messi-trøje nåede toppen af Mount Everest
Foto: Getty Images
La Liga

Messi-trøje nåede toppen af Mount Everest

Dan Zengluobu er bjergbestiger og kæmpe fan af Lionel Messi, som han nu har modtaget en personlig besked fra.

Lionel Messi er utvivlsomt en meget populær herre blandt verdens mange FC Barcelona-fans. På banen kan han gøre de mest utrolige ting, men når det kommer til bjergbestigning, kommer argentineren givetvis til kort.

Men når Messi ikke selv kan komme op på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, så er det heldigt, at der er en supporter, der kan tage noget med op, som kan repræsentere ham.

Det har bjergbestigeren Dan Zengluobu gjort, da han tog en landsholdstrøje med Messi på ryggen med op på toppen af det høje bjerg, hvorefter der blev taget et billede af det. Det har Messi fået snust op, og han lykønsker Zengluobu med præstationen.

- Tillykke til Dan Zengluobu med at nå toppen af Everest. En utrolig præstation! Og mange tak for at vise mig din kælighed deroppe fra, skriver Lionel Messi fra sin officielle Facebook-side.

Messi har selv VM at tænke på, og han fløj tirsdag til Argentina for at mødes med resten af holdet, der skal til VM. Den første test for dem, inden det går løs, er mod Haiti. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.