Mistillidsvotum i Barca rykker tættere på: Juve-kamp bliver vigtig
Foto: Getty Images
La Liga

Mistillidsvotum i Barca rykker tættere på: Juve-kamp bliver vigtig

Underskrifterne vokser for Benedito, der gerne vil stille et mistillidsvotum mod den nuværende top i Barcelona efter et skuffende transfervindue.

Selvom det går fremragende for Barcelona i den spanske liga, hvor man allerede har lagt afstand til Real Madrid med fire point efter bare tre kampe. Alligevel prøver den tidligere præsident-kandidat i klubben, Agusti Benedito at få et mistillidsvotum igennem mod den nuværende præsident Josep Maria Bartomeu.

Det kræver en masse underskrifter fra klubmedlemmer, og målet skulle være på 16,570 styks. Her skulle han efter weekendens kamp mod Espanyol være nået op på 3000, og det fortsætter nu til kampen mod Juventus tirsdag.

Det skriver den Barcelona-baserede sportsavis Sport, hvor netop datoen for Juventus-kampen er en meget vigtig en for Benedito.

- Der kommer flere klubmedlemmer til kampen her end til derbykampen, lød det fra en af Beneditos folk i arbejdsgruppen, ifølge avisen.

Mistillidsvotummet kommer særligt efter tiden på transfermarket henover sommeren, hvor man mistede Neymar til PSG, og ikke selv lykkedes at hente en fuldgod erstatning, hvor Liverpools Coutinho skulle have været målet.

Ved kampen mod Girona vil der også være steder, hvor man kan give sin underskrift, hvis man er utilfreds med den nuværende ledelse i Barcelona.