Neville skyder skylden på dommeren
La Liga

Neville skyder skylden på dommeren

Gary Neville havde hårde ord om dommeren efter Valencias 0-3-nederlag til Athletic Bilbao.

Efter fire sejre i streg kom Valencia ned på jorden igen, da de søndag eftermiddag tabte 0-3 på hjemmebane til Athletic Bilbao.

Det var ellers Valencia, der var det bedste hold på banen i det meste af kampen, men på syv minutter i anden halvleg vandt baskerne kampen komfortabelt.

Og det var ikke uden hjælp fra dommeren ifølge Valencia-træner Gary Neville.

- Dommeren var en joke i dag. Det var pinligt, at vi ikke fik to straffespark. Jeg har ikke skyldt skylden på dommeren tidligere, men jeg synes han dømte forfærdeligt, sagde Neville efter slutfløjtet på Mestalla ifølge Sky Sports.

Sabín, Iker Muniain og Aritz Aduritz scorede målene for Athletic Bilbao.