• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Mads Aagurd

Norsk stortalent: Sociedad er det perfekte sted for mig

Martin Ødegaard er lykkelig for, at han i de kommende to sæsoner skal tørne ud for Real Sociedad.

Af Mads Aagurd

De to seneste sæsoner har 20-årige Martin Ødegaard spillet i Æresdivisionen for Heerenveen og Vitesse, men nu skal nordmanden vise sig frem i La Liga, hvor han skal på leje i Real Sociedad i de kommende to sæsoner.

Egentlig var stortalentet rygtet til Bayer Leverkusen, som var Real Madrids ideelle lejemål for den venstrebenede tekniker, men selv jubler Ødegaard over, at det blev Sociedad.

- Real Sociedad er det perfekte sted for mig til yderligere at udvikle mit talent. Jeg er lykkedelig for, at Real Madrid respekterede mit ønske, udtaler han ifølge TV3 Sport til både spanske og norske medier.

Også Ødegaards agent Bjørn Tore Kvarme vækker skiftet glæde. Kvarme spillede selv for Sociedad i sin aktive karriere, og han er overbevist om, at de har valgt rigtigt, selvom der var andre attraktive muligheder.

- Real Sociedad har længe haft ham på sin ønskeliste og spiller en form for fodbold, der passer til Martins stil og mentalitet, siger han.

Real Sociedad har hele otte nye navne i truppen til den kommende sæson. Foruden Martin Ødegaard har klubben også hentet den 19-årige svenske angriber, Alexander Isak.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Silkeborg IF - OB

Hjemmeholdet søger stadig efter sæsonens første sejr, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks. Der er vigtige point på spil i Silkeborg mandag aften.