Video : Tipsbladet
La Liga

Puyol roser Pique: Han er verdens bedste midterforsvarer

Carles Puyol roser sin tidligere makker i Barcelonas midterforsvar Gerard Pique til skyerne og kalder ham for verdens bedste midtstopper.

Carles Puyol og Gerard Pique vandt stribevis af store titler sammen hos Barcelona.

Det er nu fire år siden, at Carles Puyol stoppede sin aktive karriere, men Gerard Pique er stadig en af hjørnestene i Barcelonas store succes. Nu hedder makkeren i det centrale forsvar blot Samuel Umtiti.

Gerard Pique holder stadig et utrolig højt niveau, og ifølge Carles Puyol findes der ikke en bedre midterforsvarer end spanieren.

- Lige nu er Pique den bedste midterforsvarer i verden. Han har den perfekte alder, og han er i fysisk god form. Han har altid været meget intelligent, men man lægger mere mærke til det nu, siger Puyol om sin 31-årige landsmand til La Vanguardia.

- Det er det samme med hans lederevner, som han altid har haft, men nu er han i komplet kontrol over banen – specielt i defensiven. Det er et plus. Hans positionering har også forbedret sig. Han mister stort set aldrig sin position, og han ved, hvordan spillet læses og forudser, hvad der kommer til at ske. Han taber aldrig hovedet. Han ser mere ansvarlig ud, hvilket kommer med tiden og alderen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.