Radiostation: Zidane vil hente Casillas tilbage til Bernabeu
FOTO: Steven Governo/Polfoto
La Liga

Radiostation: Zidane vil hente Casillas tilbage til Bernabeu

Det forventes inden længe, at Real Madrid ansætter Zinedine Zidane som cheftræner hos Real Madrid - og den franske legende vil hente Iker Casillas tilbage til Estadio Santiago Bernabeu.

Real Madrid forventes her mandag aften at offentliggøre, at man fyrer Rafa Benitez fra jobbet som manager og i stedet ansætter klubkorifæet Zinedine Zidane som klubbens nye manager. 

Zidane besidder lige nu jobbet som cheftræner hos Real Madrid Castilla - klubbens andethold. 

Flere meldinger i det spanske lyder også på, at Zinedine Zidane allerede er begyndt at tænke på klubbens trupsammensætning, og eftersom vi er midt i et transfervindue er de første rygter omkring spillerindkøb allerede begyndt at komme frem. 

Den normalt troværdige radiostation Cadena SER melder, at Zidane har bedt den tidligere Real Madrid-målmand Iker Casillas om at vende tilbage til Madrid i dette transfervindue - men de nævner endvidere, at Casillas har afvist tilbuddet eftersom han ser Madrid som et afsluttet kapital af sin karriere.

Iker Casillas forlod i sommer Real Madrid oven på uoverenstemmelser med klubbens præsident Florentino Perez - og skiftede da til FC Porto.