Video : Tipsbladet
La Liga

Rakitic: Vi er kommet os over Neymar

Barcelona mangler ikke længere Neymar på holdet, mener Ivan Rakitic.

Der var dystre udsigter for Barcelona, da de i sommerens transfervindue solgte Neymar for svimlende 1,65 milliarder til PSG. Ikke desto mindre har de klaret sig uden større problemer, og de er gået gennem de første 15 kampe i ligaen uden nederlag.

Barcelona har endda også skabt et godt hul i tabellen, så de har fem point ned til Valencia på andenpladsen, og i Champions League gik de også sikkert videre på førstepladsen.

Derfor mener Ivan Rakitic også, at de ikke har nogle længsler efter Neymar.

- Han er en af de bedste spillere i verden, men nogle gange udgør de bedste spiller i verden ikke det bedste hold i verden.

- Vi er kommet os over hans afgang med kollektivt arbejde. Vi har arbejdet så hårdt som muligt, og vi har været i stand til at vinde, siger Rakitic til Sportske Novosti.

I stedet for Neymar købte Barcelona Ousmane Dembele, men han har endnu kun spillet to kampe i La Liga og en enkelt i Champions League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.