Video : Tipsbladet
La Liga

Ramos om keeperkamp: Courtois er fremragende, men vi skal huske Navas

Real Madrids anfører roser holdets nye keeper, Thibaut Courtois, efter debuten, men understreger, at man skal huske Keylor Navas' præstationer.

Real Madrids nye belgiske keeper, Thibaut Courtois, fik debut i lørdagens 4-1 sejr over Leganés. Indtil videre havde han været holdt ud af buret af Keylor Navas, men belgieren fik chancen i lørdagens kamp.

Real Madrids anfører, Sergio Ramos, er imponeret over belgierens niveau. Han påpeger dog, at man skal huske, hvad Navas har opnået i den spanske kongeklub.

- Courtois er en fremragende målmand, men vi må ikke glemme de gode sæsoner, vi havde med Keylor Navas. Her tænker jeg især på hans præstationer i Champions League, sagde Ramos efter kampen til Movistar Partidazo

Ramos er desuden tilfreds med Real Madrids trup, efter at klubben blandt andet har solgt Cristiano Ronaldo. 

- Vi har forbedret vores trup, og det må være svært for træneren hver gang, han skal udtage holdet, sagde Ramos efter kampen.

Courtois kom til klubben i sommerens transfervindue fra Chelsea.