Video : Tipsbladet
La Liga

Ramos om mulig trænerkarriere: Noget jeg gerne vil

Real Madrid-anføreren kunne godt sig at blive træner, når han engang stiller støvlerne på hylden.

Sergio Ramos er både kaptajn for Real Madrid og det spanske landshold, og det ansvar har han ikke noget imod at løfte. Faktisk ser han også sig selv gå trænervejen, når han på et tidspunkt indstiller karrieren.

- Det er noget, jeg gerne vil. Det føles godt, når jeg taler til mine holdkammerater. Jeg rådgiver folk, er en leder og kaptajn. Det er meget lig det, som trænere gør, siger Ramos til Marca i et interview med Marca.

Efter Cristiano Ronaldos skifte til Juventus har Real Madrid-anføreren også fået til opgave at eksekvere storklubbens straffespark, og den rolle påtager han sig også gerne, ligesom han vil forsøge at lede sit hold til sejr i alle turneringer.

- Vi konkurrerer om det hele; Champions League, LaLiga Santander og Copa del Rey, fortsætter han.

Onsdag møder Sergio Ramos og holdkammeraterne ærkerivalerne fra FC Barcelona til El Clasico i den første af to Copa del Rey-semifinaler.