Real erkender: Ronaldo i problemer
Foto: Francisco Seco/Polfoto
La Liga

Real erkender: Ronaldo i problemer

Real Madrid-træner Carlo Ancelotti erkender, at Cristiano Ronaldo er i problemer. Han vurderer dog, at portugiseren kommer stærkt tilbage.

Cristiano Ronaldo sikrede sig i januar hæder, da Ballon d´Or-titlen gik til portugiseren. Siden er det dog gået mindre godt for Real Madrid-stjernen, der foruden formdyk og svingende præsentationer er blevet overhalet i Lionel Messi på topscorerlisten. Et billede der for alvor præger den aktuelle statistik omkring Cristiano Ronaldo. 

I Real Madrid erkender man da også, at holdets stjerne har været i problemer på det seneste. Træner Carlo Ancelotti tror dog ikke på, at dette billede vil fortsætte i de kommende måneder; 

- Hvis man ser på statistikken, bærer den stort præg af den seneste periode. Lionel Messi har gjort det fremragende i de seneste to måneder, hvor vi må erkende, at Cristiano´s form er dykket. Lad os dog se, hvad der kommer til at ske i løbet af de næste måneder. Om to måneder tror jeg på, at statistikken har ændret sig markant, siger Carlo Ancelotti til AS. 

Real Madrid-træneren afslører desuden, at James Rodriguez atter vil være at finde i startopstillingen søndag. Dette efter en længere skade til colombianeren: 

- Han starter i søndagens kamp. Han har det godt, mens det har set fint ud på træningsbanen. Jeg sparer Khedira og Carvajal, mens Isco på grund af sin karantæne ikke kan spille. Resten af truppen er fit og klar til at spille, udtaler Ancelotti. 

Real Madrid er fire points efter FC Barcelona på førstepladsen i Liga BBVA. I søndagens kamp tager mandskabet fra den spanske hovedstad imod Granada.