Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid og Roma delte i målrig testkamp

Stjernerne fik masser af spilletid, da Roma og Real Madrid mødtes i en af de sidste testkampe inden deres respektive sæsoner begynder.

Hvad enten man har fulgt Roma eller Real Madrid er man blevet grundigt underholdt med mål i en lindstrøm i de to klubbers testkampe. Det syntes kun passende, at også de to storklubbers indbyrdes testkamp med to uger til sæsonstart også skulle blive det.

Således startede hold ud som lyn og torden på Olimpico-stadionet i Rom og da de efter 45 minutter kunne gå til pause var det med stillingen 2-2. To gange bragte Real Madrid sig foran ved Marcelo og siden Casemiro, men to gange kunne Roma udligne ved første Diego Perotti og derefter Edin Dzeko.

Så gik gassen til gengæld af ballonen og en masse udskiftningerne ødelagde rytmen i anden halvleg og kampen endte 2-2. Begge hold startede med de fleste af de store stjerner på banen, mens Real Madrid undervejs gav indskiftningsminutter til navne som Luka Jovic, Gareth Bale, Toni Kroos og Isco, der som den sidste indskifter erstattede Eden Hazard.

Kampen blev afsluttet med en straffesparskonkurrence som Roma vandt 5-4.