Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid-profil byder Pogba velkommen

Raphael Varane ser gerne, at Real Madrid køber Paul Pogba.

Manager Zinedine Zidane har erklæret sin kærlighed til Paul Pogba, som er et transfermål for Real Madrid denne sommer.

Indtil nu har Manchester United dog holdt fast i franskmanden, men bliver et skifte aktuelt, vil landsmanden Raphael Varane stå klar med åbne arme. Forsvarsspilleren understreger dog samtidig, at de godt kan overleve uden ham.

- Jeg mener, vi har et godt hold. Pogba er en god spiller, og jeg kender ham godt. Han vil være fantastisk for ethvert hold, men jeg stoler også på mine holdkammerater. Hvis nye spillere kommer, får vi at se, hvad der sker, siger Raphael Varane ifølge goal.com.

Real Madrid har allerede fået tilgang af Eden Hazard, Luka Jovic, Eder Militao, Rodrygo og Ferland Mendy.