Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid-stopper om fremtiden: Jeg vil blive

Jesus Vallejo ønsker trods den hårde konkurrence i midterforsvaret at blive i Real Madrid.

Han bærer anførerbindet for det spanske U21-landshold, der lige nu spiller mod Tyskland i EM-finalen, men i Real Madrid er der lidt længere til spilletid for den unge forsvarsspiller. Alligevel vil han helst blive og kæmpe for pladsen, selvom han har fokus på U21 EM.

- Jeg er meget fokuseret på landsholdet, siger Vallejo til Cadena COPE og fortsætter:

- Men jeg vil blive i Madrid. Jeg er meget glad, og jeg ønsker at få succes i klubben.

I transfervinduet har Real Madrid hentet Eder MIlitao i FC Porto, som er udset en stor fremtid i storklubbens forsvar, og det kan gøre vejen til spilletid endnu længere for Jesus Vallejo.

Samtidig kan Vallejo se flere af de unge spanske holdkammerater enten forlade klubben eller blive rygtet væk. Marcos Llorente er skiftet til Atletico Madrid, mens også Borja Mayoral og Dani Ceballos kan være fortid efter sommeren.