Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid-træner: Fyring det sidste jeg tænker på

Fyringsspekulationerne er ikke noget, Julen Lopetegui tænker på.

Den nye Real Madrid-træner har ikke fået en god start på sæsonen, og det blev gjort endnu værre lørdag, da Levante rejste hjem fra Bernabeu med en 1-2-sejr i baggagen. Alligevel er en mulig fyring ikke noget, Lopetegui spekulerer på.

- Lige nu er en fyring det sidste, jeg tænker på. Fodbold afhænger af mål, og vi gjorde alt for at score. Vi havde mere end 30 forsøg. Underlige ting sker, sådan er fodbold, siger Lopetegui efter nederlaget.

Med nederlaget har Real Madrid ikke vundet i de seneste fire La Liga-kampe, hvor det er blevet til tre nederlag og en uafgjort.

Næste opgør for Real Madrid med eller uden Julen Lopetegui på trænerposten venter allerede tirsdag, når Viktoria Plzen kommer på besøg i Champions League.