Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid vil appellere Ramos-rødt

Klubben mener ikke, at anførerens tackling på Messi var nok til et rødt kort.

Real Madrid forventer at appellere det røde kort, som Sergio Ramos fik i søndagens El Clasico. Ifølge klubben så tog kampens dommer Alejandro José Hernández Hernández en forkert beslutning, da han takserede spanierens tackling på Lionel Messi til et direkte røde kort. 

Det så være ud, end det var. Messi hoppede, og jeg rørte ham ikke. Jeg vil aldrig skade en spiller med vilje, sagde Sergio Ramos efter kampen.

Kampens dommer noterede sig dog i kamprapporten at tacklingen var hensynsløs-

- Ramos tackede en modstander med meget stor kraft i kampen om bolden, skriver dommeren i sin kamprapport ifølge det spanske medie AS.

I lyset af dommerens rapport, så står Sergio Ramos overfor en dags spillekarantæne, men Real Madrid mener altså, at dommen kan omstødes, eftersom at Ramos ikke rørte Messi.

Den spanske disciplinær kommité skal mødes i morgen tirsdag, og gennemgå begivenhederne i weekendens La Liga kampe, og selvom chancen for en omstødelse er lille, så er Real Madrid klar til at tømme alle mulighederne, således at deres forsvarsgeneral kan være med mod Deportivo på onsdag, når de to hold mødes på Riazor.

Hos Real Madrid er man også sikker på, at Sergio Ramos ikke vil få yderligere kanrantæne for sin klapsalve efter det røde kort, da den ikke var direkte henvendt mod en af kampens officials, som man så med Neymar i sidste weekend, men derimod mod publikum. Hernández Hernández har da heller ikke nævnt noget herom i sin kamprapport.

Du kan se eller gense Sergio Ramos tackling på Lionel Messi i videoen ovenfor