Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid vil hente Martin Ødegaard tilbage til sommer

Martin Ødegaard kan endelig se frem til at få chancen på Real Madrids førstehold, skriver avis.

En af de største overraskelser i La Liga i denne sæson har været norske Martin Ødegaard.

Den 21-årige nordmand skiftede i sommer til Real Sociedad på en toårig lejeaftale fra Real Madrid, og han har været en stjerne i den baskiske klub. Hidtil har han scoret fire mål og lagt op til fem, mens han også blev kåret til månedens spiller i La Liga i september.

Og de flotte præstationer kan give ham chancen i Real Madrid.

Den spanske hovedstadsklub vil efter sigende forsøge at halvere Martin Ødegaards lån og hente ham tilbage til sommer. Det skriver den spanske avis AS.

Læs også:Valverde: Vi har opnået vores mål

Ifølge avisen mødtes de to klubbers præsidenter i november, hvor de diskuterede situationen, og Real Madrid tror på, at de kan få nordmanden tilbage allerede til sommer, da de to klubber har et godt forhold. De har nemlig handlet sammen flere gange i løbet af de seneste år.

Martin Ødegaard kom til Real Madrid fra Strømsgodset IF i 2015 og har spillet to kampe for spanierne i sin karriere. Den seneste var dog i 2016, og siden har han været udlejet til SC Heerenveen, Vitesse Arnhem og nu Real Sociedad. 

Læs også:De Jong: Tvivlede aldrig på, jeg kunne spille med Messi

Læs også:Salg af bænket profil skal gøre plads til Eriksens Real Madrid-skifte

Læs også:Dansk tv-kanal sikrer rettighederne til ny supercup-turnering