Video : Tipsbladet
La Liga

Real Sociedad regner med Martin Ødegaard i næste sæson

Real Sociedad har ingen planer om at lade Martin Ødegaard drible tilbage til Real Madrid.

Længe har det været planen, at det norske fænomen Martin Ødegaard skulle tilbringe næste sæson i Real Sociedad på en lejeaftale.

Men Ødegaards gode præstationer på San Sebastian har gjort, at der er blevet spekuleret i, at nordmanden skulle tilbage til Real Madrid allerede denne sommer.

Det er dog ikke den plan, Real Sociedad har. Det fortæller klubbens præsident, Jokin Aperribay.

- Real Madrid er en meget venlig klub. Vi har lavet en lejeaftale på to år, så tingene er meget enkle for Ødegaard, siger han og fortsætter.

- Og derfor håber vi naturligvis også, at han bliver ved os, siger han med henvisning til, at Real Madrid har en klausul i lejeaftalen, der gør det muligt at hente nordmanden tilbage allerede til sommer.