Ronaldo åbner op for skifte til USA
Foto: Valeriano Di Domenico/Polfoto
La Liga

Ronaldo åbner op for skifte til USA

Cristiano Ronaldo var førhen fuldstændig afvisende overfor et skifte til MLS, men nu er han vendt rundt på en tallerken.

Real Madrids Cristiano Ronaldo er blevet 30 år gammel, og derfor er han på vej ind i karrierens efterår. Tidligere har han slået fast, at han overhovedet ikke kunne se sig selv i en liga som den amerikanske MLS, men nu lader det til, at han har ændret holdning.

Det giver han udtryk for i et interview med stil-magasinet GQ.

- I fremtiden kunne der måske være en chance for, at jeg kunne spiller i USA, siger Ronaldo.

Han slår fast, at han har opdaget, at niveauet i den amerikanske liga er blevet en del højere siden han sidst tjekkede. Derfor udelukker han ikke, at han kunne slutte af der ligesom man andre stjerner har gjort det.

- Man ved aldrig, men det er da interessent. Jeg overvejer det selvfølgelig, fordi jeg set at fodbolden bliver bedre og bedre der. Jeg tror, at det kunne lade sig gøre, siger han.

Spillere som Frank Lampard, Andrea Pirlo og Steven Gerrard har efter David Beckham alle rykket over Atlanterhavet for at slutte deres karriere af i det amerikanske.