Ronaldo bliver ejer af La Liga-klub
Foto: Getty Images
La Liga

Ronaldo bliver ejer af La Liga-klub

Det brasilianske fodboldikon Ronaldo Nazario ser ud til at være blevet enig med folkene i Valladolid, som han nu bliver ejer af.

Den brasilianske VM-legende Ronaldo Nazario er klar til at indtage en rolle, som man normalt ikke har forbundet med den tidligere angriber. Han lader nemlig til at være klar til at springe ud som ejer af La Liga-klubben Valladolid.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

De kan fortælle, at forhandlingerne med Carlos Suarez er afsluttet, og man er kommet til enighed om, at Ronaldo nu skal betale 225 millioner kroner for at få kontrollen over den spanske klub. I denne forbindelse regner man med, at han bliver præsenteret mandag.

Valladolid er nyoprykket, og har i flere år været på jagt efter en ny ejer, og derfor kommer nyheden om brasilianeren nok som en glædelig nyhed. Klubben har en gæld på 185 millioner kroner.

Føromtalte avis peger desuden på, at Ronaldo ikke var den eneste, der var inde i billedet. En gruppe af mexicanere skulle også have været interesseret, men der opstod problemer, og derfor faldt muligheden for fødderne af Ronaldo Nazario.

Ronaldo har siden sit karrierestop forblevet i fodboldverdenen, hvor han er ambassadør for Real Madrid, hvor han har arbejdet med blandt andet velgørenhed. Derudover har han også været ambassadør for Santander Bank i Champions League.

I hans karriere nåede han foruden en VM-triumf i 2002 med Brasilien også at tørne ud for klubber som Real Madrid, Barcelona, Inter og Milan.