Ronaldo-skifte rammer Real Madrids kommercielle afdeling
Foto: Getty Images
La Liga

Ronaldo-skifte rammer Real Madrids kommercielle afdeling

Det ser ud til, at Real Madrids ellers velsmurte pengemaskine af en marketingsafdeling kan få svært ved at hente de samme penge ind uden Ronaldo på holdet.

Sommerens største transfer indtil videre har uden sammenligning været Cristiano Ronaldos skifte fra Champions League-mestrene Real Madrid til de italienske mestre fra Juventus. Det er samtidig et skifte, der kan komme til at koste for Real Madrid på marketing-området.

Det skriver den Madrid-baserede sportsavis Marca.

Her peger de blandt andet på, at Ronaldo med sine 330 millioner følgere på diverse sociale medier er den fodboldspiller med klart flest følgere foran Lionel Messi og Neymar, som siger lidt om den reklameværdi portugiseren har.

Det har ført til, at Real Madrid har kunne tjene op mod 1,9 milliarder kroner med ham på holdet. Samtidig har La Ligas sponsorer svært ved at få det samme ud af deres penge, som med portugiseren i ligaen.

Samtidig kan man i Juventus se en stigning på hele 30 procent af deres aktie på børsen, ligesom der er kommet 11 procent flere følgere af klubbens Instagram-konto, som svarer til 1,1 millioner nye følgere hver uge.

For Ronaldo kan det derfor se ud til, at pengene er givet godt ud for ham, og han kan angiveligt se frem til en årsløn på 225 milloner kroner.