La Liga

- Sanchez enig med Barcelona

Ifølge Udineses præsident, Franco Soldati, så er klubbens stjernespiller Alexis Sanchez blevet enig med Barcelona om de personlige krav for et klubskifte.

Alexis Sanchez er en eftertragtet herre på det internationale transfermarked, og ifølge en chilensk kilde, skulle Barcelona være nået til enighed med den chilenske stjerne for næsen af blandt andre Manchester United og Manchester City.

- Udfra det, vi har fået at vide fra spillerens agent, Fernando Felicevich, skulle Alexis Sanchez være nået til enighed med Barcelona omkring en kontrakt til en værdi af tre millioner euro per sæson. Det betyder ikke nødvendigvis, at han vil skifte, men det stemmer overens med, hvad Sanchez ønsker, siger Soldati ifølge den chilenske kilde La Tercera.

Udinese kræver i omegnen af 220 millioner for Sanchez, så selvom spilleren skulle være blevet enig med Barcelona, så skal aftalen stadig forhandles på plads klubberne imellem. Soldati forventer, at der vil være afklaring om Sanchez' mulige skifte til Barcelona i slutningen af juni.