Video : Tipsbladet
La Liga

Sevilla køber ung forsvarsspiller i Ajax

Sevilla henter 20-årig østriger fra Ajax.

Simon Kjær har fået en ny forsvarskollega i Sevilla.

Den spanske klub meddeler således, at den 20-årige østriger, Maximilian Wöber, kommer til fra hollandske Ajax med øjeblikkelig virkning. Wöber mangler blot at bestå det obligatoriske lægetjek. 

Ifølge spanske Marca skulle Sevilla betale mellem 75 og 90 millioner kroner for den unge stopper.

I Ajax har Wöber været reserve for den faste midterforsvarsduo, som består af Matthijs de Ligt og Daley Blind. Han nåede derfor blot at spille 16 kampe for Ajax i efteråret.

Wöber bliver sandsynligvis ikke Sevillas sidste transfer i dette transfervindue, og den spanske klub har tidligere bekræftet, at de er interesserede i Chelsea-angriberen Alvaro Morata, mens de også har været meldt interesserede i Barcelona-reserven Munir El Haddadi.