La Liga

Sevilla og Mallorca delte point

To gange var Michael Laudrups drenge foran hjemme mod Sevilla, men andalusierne kæmpede sig tilbage begge gang.

Mallorca begyndte den sene aftenkamp på Iberostar Estadio i Sevilla med en fint spil og en god portion vovemod, og allerede efter 16 minutter skulle øboernes courage vise sig at give pote.

Gonzalo Castro kom flot fri i feltet og lagde bolden ind til Akihiro Ienega, der headede bolden ind over målstregen, der ellers var godt dækket til af Sevilla-folk.

Mallorcas mål havde tydelig mentalt betydning for kampen, hvor Sevilla havde svært ved at sætte sig i gennem på hjemmeholdets banehalvdel.

Udligningen kom derfor også mere eller mindre ud af det blå, da Sevilla blev tildelt et straffespark, som Negredo uden problemer tog sig af.

Michael Laudrups playmaker, den tidligere Feyenoord-spiller, Jonathan Guzman formåede dog at sende Mallorca til pause med en føring, da han ganske upresset fik lov af Sevilla-forsvaret til at knalde bolden ned i målhjørnet.

Til trods for føringen i pausen og det veloplagte spil blev det ikke Mallorcas aften. I en lidt besynderlig situation lykkedes det Målmand Dudu Aouate at tabe bolden under forstyrrelse af sin egen forsvarsspiller Nunes, så Sevillas Ivan Rakitic let kunne opfange bolden og sende den i nettet til udligningen 2-2.

Begge hold jagtede sejren i de døende minutter, og her var Sevillas tættest på, men det blev ved pointdelingen. Sevilla ligger nu nummer 5 i den spanske Primera Division, mens Mallorca og Laudrup befinder sig på niendepladsen.