Sevilla-træner arbejder gratis: Ikke nødvendigt at betale mig
Foto: Getty Images
La Liga

Sevilla-træner arbejder gratis: Ikke nødvendigt at betale mig

Sevilla-træner Joaquin Caparros får ikke løn, mens han sidder som midlertidig træner for klubben.

Den spanske klub Sevilla FC, der har danske Simon Kjær på lønningslisten, er i gang med sin tredje træner i indeværende sæson.

Sæsonen åbnede med argentinske Eduardo Berizzo, der den 22. december blev fyret, og ind kom italienske Vincenzo Montella. Han holdt kun frem til 28. april, hvor klubben så har ansat Joaquin Caparros som træner i resten af denne sæson. Det vil altså sige en måneds tid.

Caparros kender klubben fint, i det han fra 2000 til 2005 var klubbens chef, og det indgående kendskab og kærligheden til klubben har fået træneren til at overtage jobbet, til der findes en permanent løsning denne sommer.

Jobbet er ulønnet.

- Jeg havde det sådan, at det ikke var nødvendigt for klubben at betale mig, siger han til Onda Cero og forklarer:

- Min kontrakt er kun en måned, og de kampe, vi mangler at spille, er i Sevilla, så der er ikke nogle udgifter.

Sevilla, der ligger nummer otte i La Liga, mangler at spille tre hjemmekampe, og udekampen er mod Real Betis, der ligeledes har hjemme i Sevilla.

Klubpræsident Jose Castro bekræfter:

- Vi talte om løn, men Joaquin ønskede ikke at få det. Han vil gerne hjælpe klubben. Han er en "Sevillista" og vil hjælpe os resten af sæsonen.

Sevillas næste opgør er på fredag mod Real Sociedad.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.