Video : Tipsbladet
La Liga

Sisto-drøn i Celtas overbevisende pokalsejr

Pione Sisto var på pletten, da Celta Vigo søndag spillede sig videre i Copa del Rey.

En længere række Copa del Rey-opgør skulle søndag afvikles, og Celta Vigo var blandt de deltagende mandskaber.

Fra start havde La Liga-holdet danske Pione Sisto, som har fundet sig selv under manager Óscar Garcia, og kantspilleren viste atter prøver på sine kvaliteter, da Celta mødte Merida AD fra den tredjebedste række.

Læs også:Officielt: Napoli køber Leipzig-forsvarsspiler

Men først var det Santi Mina, der stjal opmærksomheden, da han gjorde det til 0-1 efter 22 minutter.

I det 30. minut kom Sisto til gengæld på tavlen, da han langt fra mål trak ind til sit højre ben og sparkede på kassen. Ved fjerneste stolpe sejlede kuglen ind via stolpen, og så stod det 0-2 til Celta Vigo.

Læs også:Tidligere FC Nordsjælland-stjerne til lægetjek i Napoli

Gonzalo Poley fik reduceret på et straffespark ikke længe inden pausen.

I anden halvleg fik Sisto og co. dog sikret sig avancement. Først nettede Brais Mendez til 1-3, og senere i halvlegen lukkede og slukkede Santi Mina til 1-4 med sin anden scoring.

Pione Sisto blev udskiftet efter 61 minutters spilletid.

Læs også:Lobotkas skifte til Napoli har fået et problem

Læs også:Vildt skifte kan være på vej: Brentford forhandler om Emre Mor

Læs også:Avis: 40 Lobotka-millioner kan være på vej til FC Nordsjælland