Video : Tipsbladet
La Liga

Solari: Vi skal kæmpe til det sidste i La Liga

Real Madrid vil ikke opgive kampen i La Liga, selvom holdet er 12 point efter FC Barcelona på førstepladsen. Samtidig går kongeklubben benhårdt efter endnu en triumf i Champions League

Med to nederlag til FC Barcelona i sidste uge ligner det, at Real Madrid kun har en titelmulighed tilbage i denne sæson: Champions League. Nederlagene betød nemlig exit i Copa del Rey og en afstand på hele 12 point på til netop FC Barcelona i toppen af La Liga-tabellen.

Men selvom det ser svært ud i mesterskabskampen, har holdet tænkt sig at fortsætte til det allersidste. Det lover træner Santiago Solari, der dog ikke har tænkt sig at glemme vigtigheden af Champions League.

- Vi er nødt til at kæmpe til det sidste i La Liga. Nu har vi Champions League, og vi er nødt til at gå videre fra kampen mod Ajax, sagde den spanske manager på pressemødet forud for aftenens kamp mod danskerklubben Ajax.

Real Madrid nemlig kæmpe tilsvarende hårdt for succes i Champions League, og holdet har kvaliteten til at klare det, mener Solari.

- Vi vil vinde og gå videre til næste runde. Holdet har masser af karakter, og jeg er meget stolt af dem. I morgen (i dag, red.) gælder det Champions League, og vi skal nok være der.

Real Madrid fører 2-1 fra det første opgør, og står derfor med gode muligheder for at sikre sig adgang til kvartfinalen i Champions League. Aftenens returopgør starter kl. 21:00 på Santiago Bernabéu i Madrid.