Video : Tipsbladet
La Liga

Solskjær forsvarer Premier League-spillere: Fodbold er et let bytte

Ole Gunnar Solskjær mener ikke, at det er fair, at Premier League-spillerne kritiseres for, at de ikke er gået ned i løn.

Mens spillere i FC Barcelona, Atletico Madrid og Juventus er gået ned i løn, har ingen klubber i Premier League gjort det samme, og det har været et særdeles omdiskuteret emne i de forgangne dage.

Den engelske spillerforening og Premier League har ellers været i forhandlinger om en lønnedgang på knap 30 procent, men det er ikke blevet til noget endnu.

Læs også:Manchester United henter ung målmand i Tjekkiet

Til gengæld har flere engelske klubber bedt om hjælp fra regeringen til at dække lønudgifterne til andre ansatte, og Premier League-spillerne er derfor blevet kritiseret. Men det er ikke fair, mener Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær.

- I mine øjne er fodbold somme tider et let bytte. Jeg synes, det er uretfærdigt at kritisere et individ eller fodboldspillere som en gruppe, fordi jeg ved, at spillere allerede gør meget godt i samfundet, og spillerne gør meget for at hjælpe til i denne situation, siger Solskjær til Sky Sports og fortsætter:

Læs også:Jagtet af store klubber: Jess Thorup forlænger med 15-årigt stortalent

- Forhandlinger finder sted mellem spillere og klubber om, hvordan de vil bidrage. Det er ikke let for nogen, og at blive kritiseret er ikke retfærdigt i mine øjne.

Blandt andre den engelske sundhedsminister, Matt Hancock, har kritiseret Premier League-spillerne og opfordret dem til at yde et bidrag. 

Læs også:Landstræner går to millioner kroner ned i løn