Spansk avis: Dolberg er kandidat til vinterhandel i Real Madrid
Foto: Getty Images
La Liga

Spansk avis: Dolberg er kandidat til vinterhandel i Real Madrid

Kasper Dolberg har allerede været i centrum for en række rygter til store, europæiske klubber - og nu kommer der en af de helt store.

Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg har angiveligt været på mange klubbers liste over interessante spillere, og nu lader det også til, at Champions League-vinderne fra Real Madrid kunne være interesseret i spilleren.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Her handler det eftersigende om, at han skulle være en tilføjelse til holdet i vinterpausen, som en slags erstatning for Alvaro Morata i klubben, da man aldrig fik fundet en erstatning for ham i sommerens udgave af transfervinduet.

I det tilfælde skulle det så være en ung spiller, som klubben vil have, som har udgangspunkt som indskifter, som så skal kæmpe sig til en plads på holdet - og altså ikke en, der er købt direkte til startopstillingen.

Den spanske sportsavis har så samlet en række kandidater, som kunne passe ind til denne rolle, og der er Kasper Dolberg med sine 20 år til oktober den yngste af dem, og avisen peger på, at han allerede har tiltrukket sig opmærksomhed fra klubber som Monaco.

De øvrige kandidater skulle være Timo Werner fra Leipzig, der er udset til at være fremtidens 9'er på det tyske landshold samt italieneren Domenico Berardi, som ligeledes bliver spået en flot karriere.