• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Oliver Okstrøm

Spansk avis: Iniestas Barca-fremtid afgøres i februar

Spansk avis: Iniestas Barca-fremtid afgøres i februar
Foto: Getty Images

Mange spørgsmål melder sig om Iniestas karriere, da han har kontraktudløb efter næste sæson.

Af Oliver Okstrøm

Andres Iniestas fremtid i Barcelona er meget usikker. Han havde problemer med en skade i løbet af den netop overståede sæson, og til sommeren 2018 udløber den 33-årige midtbaneprofils kontrakt med den klub, som han har spillet for hele sin karriere.

Barcelona har også lige fået ny træner i form af Ernesto Valverde, og det vil blandt andet være op til ham, hvordan fremtiden for Iniesta kommer til at se ud. Det skriver Marca.

De giver Iniesta frem til februar til at finde ud af, hvad der skal ske. Til den tid ved parterne, hvordan de har det med hinanden og om den skade, som har plaget Iniesta er blevet bedre. 

Hvis det viser sig, at Barcelona ikke vil holde på ham, vil der melde sig et afgørende spørgsmål for Iniesta. Vil han stoppe sin karriere eller rykke videre til en anden klub. Givetvis i en anden liga, foreslår Marca. Der er tilmed et VM til næste sommer, hvor Iniesta skal sørge for at få spilletid nok til at overbevise landstræner Lopetegui om, at han skal have en plads i truppen.

Iniesta har siden 2003 nået at spille 405 ligakampe for Barcelona og score 34 mål samt lave 84 oplæg. Måske er næste sæson den sidste i Barca-trøjen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus