Video : Tipsbladet
La Liga

Spansk avis: Storklub vil have Juan Mata

Juan Mata har til sommer kontraktudløb hos Manchester United, og det faktum ønsker Atletico Madrid at udnytte.

Juan Mata har været hos Manchester United siden han kom til klubben fra Chelsea tilbage i januar 2014. 

Meldinger i den spanske presse lyder dog på, at midtbanespilleren til sommer formentlig er fortid på Old Trafford. 

Avisen Sport skriver, at Atletico Madrid holder øje med den 30-årige spaniers situation i Manchester United. Skulle han ikke blive enig med De Røde Djævle om en kontraktforlængelse, så er Los Rojiblancos en mulig destination på fri transfer. 

Mata har været i England siden han kom til Chelsea fra Valencia tilbage i 2011. 

I denne sæson har spilletiden dog været særdeles begrænset. Han har blot scoret to mål i de 20 Premier League-kampe, han har fået.