• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Primera division Oliver Okstrøm

Spansk medie: Griezmann og Barcelona er enige

Nu mangler Atletico Madrid og FC Barcelona at blive enige om prisen.

Af Oliver Okstrøm

I sommeren 2018 var en af de helt store transfersagaer med Antoine Griezmann i centrum. Dengang endte det dog ikke med et klubskifte, men han valgte i stedet at forlænge sin aftale med sin klub Atletico Madrid.

Sidste år var det Barcelona, og igen denne sommer er der forlyndender om, at den franske stjernespiller har tiltrukket sig opmærksomhed fra den catalanske storklub. Faktisk lader det til, at han skulle være tæt på et skifte denne gang.

Det melder spanske Cadena SER's program El Larguero.

Her lød det søndag aften, at Atletico Madrid allerede er klar over, at Griezmann er enig med Barcelona om alt, og dermed er der en aftale på plads. Der er dog ikke enighed mellem de to klubber, men det menes, at Barcelona vil betale frikøbsklausulen, der er på 930 millioner kroner efter 1. juli.

Derudover skulle der være tale om, at der i løbet af denne uge skal være et møde mellem parterne, hvor man vil afslutte det hele. Målet skulle være, at man undgår det samme som sidste år, hvor det tog Griezmann flere måneder om at komme frem til en beslutning.

Antoine Griezmann har spillet for Atletico Madrid siden 2014, hvor han ankom fra Real Sociedad, og han har spillet i alt 252 kampe i alle turneringer for den spanske hovedstadsklub.

Superliga

Mere Superliga

Fokus