Video : Tipsbladet
La Liga

Spanske storklubber fritaget for Vestagers EU-bøder

Bøder uddelt af EU’s konkurrencekommisær, Margrethe Vestager, til blandt andre Barcelona og Real Madrid bliver nu trukket tilbage.

EU-domstol har valgt at gå imod Margrethe Vestager, som er EU’s konkurrencekommisær i en skattesag, der involverer nogle af de største spanske fodboldklubber herunder Real Madrid og FC Barcelona.

Det er blevet vurderet, at fire spanske klubber alligevel ikke har modtaget ulovlig statsstøtte, som de ellers var blevet dømt til at betale bøder for. Det er EU’s næsthøjeste domstol, der har dømt i sagen.

- Kommissionen har fejlet i dens vurdering af sagens fakta, vurderer domstolen.

Foruden de to største spanske klubber er der tale om Athletic Bilbao og Osasuna. De var hver især vurderet til at maksimalt at skulle betale fem millioner euro tilbage.

Sagen er blevet behandlet siden 2009, hvilket har skabt kritik for den ekstremt lange behandlingstid.