Status quo efter Villarreal-remis
La Liga

Status quo efter Villarreal-remis

Villarreal spillede uafgjort mod Getafe, og dermed lykkedes holdet ikke med at hente ind på Sevilla, der også spillede uafgjort lørdag aften.

Villarreal er forholdsvis isoleret på sjettepladsen i La Liga, og det ændrede sig ikke efter dagens kamp mod Getafe. Opgøret endte således 1-1, og dermed gik Villarreal glip af muligheden for at hente ind på Sevilla på femtepladsen.

I går spillede Sevilla således også uafgjort, 2-2 mod Barcelona. Tilsvarende spillede Malaga, som ligger nummer syv, også 2-2 mod Atletico Madrid i går. Dermed har Villarreal fortsat ni point op til Sevilla og fem ned til Malaga.

1-1 blev en kendsgerning efter to mål i anden halvleg. Først bragte Ikechukwu Uche Den gule ubåd foran på straffespark efter 52 minutter, og 12 minutter senere udligede Diego Castro for Getafe. Sidstnævnte ligger nummer 13.