Video : Tipsbladet
La Liga

Tomme tribuner på vej i Spanien

Også Barcelonas Champions League-kamp på Camp Nou mod Napoli er i fare for at blive uden tilskuere.

Coronavirussen har haft sin påvirkning på blandt andet den danske Superliga og den italienske Serie A, og nu følger flere af de forskellige europæiske ligaer trop. Nu ser det ud til, at Spanien bliver de næste.

Det melder El Confidencial.

Læs også:Steinlein frygter Coronavirus: Tænk hvis det ender med nedrykning

Her bliver det berettet, at sundhedsministeren Salvador Illa skulle have været i kontakt med de forskellige autonome regioner i det spanske land, hvor der er blevet åbnet op for, hvad staten har tænkt sig at gøre for at holde smittefaren nede.

Her skulle man være i gang med at lukke dørene for tilskuere i La Liga, mens man også skulle overveje at gøre det samme i Barcelonas Champions League-kamp mod Napoli, som spilles 18. marts. 

Læs også:Svinedyrt for Superligaen: Tomme sæder koster 20 millioner kroner

I den forbindelse skulle der komme en afgørelse i løbet af tirsdagen efter et møde med den catalanske klub og den lokale regering. Det er ikke den eneste europæiske kamp med spansk deltagelse, som bliver uden fans, da også Sevillas Europa League-kamp mod Roma bliver uden tilhængere.

Der er i forvejen allerede taget store forholdsregler i nogle dele af Spanien. I Madrid er alle uddannelsessteder lukket i de to kommende uger, hvilket også er tilfældet i baskiske Vitoria.

Læs også:Mål i absolut stilhed: Se alle weekendens Superliga-kasser

Læs også:Også i Frankrig: Tomme tribuner eller meget få tilskuere til fodboldkampe

Læs også:Marts-landskampe kan blive uden vigtige landsholdsspillere